Tilbage til inspiration

Sådan undgår du energispild i hjemmet

Håndværkerfradraget er i 2021 blevet fordoblet, hvilket giver privatpersoner mulighed for at få fradrag for op til 25.000 kroner i forbindelse med energirenovering af boligen. Det er derfor helt oplagt at benytte fradraget i forbindelse med udskiftning af hoveddøren, og du kan her lade dig inspirere af, hvilke døre du med fordel kan gå efter.

Håndværkerfradraget er et grønt fradrag, som kan benyttes af alle danskere over 18 år i forbindelse med energirenovering og klimatilpasning af boligen. Det øgede fradrag i 2021 giver boligejere en oplagt mulighed for at optimere husets indgangsparti, der kan have stor indflydelse på boligens energiforbrug.

En ældre eller dårligt isoleret hoveddør er nemlig ofte en kuldebro, der lader varmen slippe ud og kulden trække ind i hjemmet. Det er med til at skabe unødvendigt energispild, et dårligt indeklima og ikke mindst høje tal på varmeregningen. Ved at udskifte hoveddøren til en nyere model med god isolering kan du således nedsætte boligens energiforbrug og øge komforten i hjemmet.

Det kan dog være svært at vælge, hvilken dør du skal gå efter, og du kan derfor her lade dig inspirere af tre forskellige typer hoveddøre.

Gå den ekstra mil med miljøvenlige døre

Yderdøre med det miljøvenlige tilvalg ECO kan være et oplagt valg i forbindelse med klimatilpasning af boligen. ECO-døre har gode isolerende egenskaber, som er med til at holde boligens energiforbrug nede og har en kerne af FSC®-certificeret træfiber, der kendetegner bæredygtigt skovbrug. Da ECO er en tilvalgsløsning til yderdøre, kan du nemt kombinere bæredygtighed med en dørmodel, som matcher boligens æstetiske udtryk.

Find inspiration til miljøvenlige døre her.

Luk lyset ind med glasdøre

En yderdør med glas giver et større lysindfald og mere rummelighed i entréen, og det er med til at øge komforten i hjemmet. Glasdøren kan med fordel kombineres med side- og ovenlys for at optimere lyset yderligere. Hvis du ønsker at værne om privatlivet uden at give afkald på lysindfaldet, kan du overveje at vælge frostet eller cotswold glas, som giver et uigennemsigtigt udtryk.

Find inspiration til glasdøre her.

Skab kant med moderne døre

Hvis du gerne vil personliggøre dit hjem, kan en moderne hoveddør være et oplagt valg. Moderne yderdøre giver dig mulighed for at kombinere forskellige farver, former og design, som bryder med de ofte rene linjer i den skandinaviske indretning. Med iøjnefaldende farver, unikke glasåbninger og tredimensionelle mønstre kan du sætte et unikt præg på hjemmet samt skabe kant og kontrast i boligindretningen.

Se Swedoors udvalg af moderne yderdøre her.

Få hjælp og sparring af Din Dørmand

Er du i tvivl om, hvilken hoveddør du bør vælge til dit hjem, står din lokale Swedoor Dørmand klar med gode råd og kyndig vejledning. Alle dørmænd er uddannede i Swedoors produktsortiment og har stor erfaring med at rådgive forbrugerne om, hvordan energiforbruget i hjemmet kan sænkes ved at vælge de rette døre. Find din lokale dørmand her.

Se Swedoors store udvalg af hoveddøre her.

Relaterede artikler

Hvilken dør passer til dit hjem?

Bliv inspireret til at vælge den rette dør til dit hjem.

Kender du udløbsdatoen på dine døre?

Få gode råd til at tjekke, om tiden er inde til nye døre.

Giv din yderdør et sommertjek

Sommeren nærmer sig med hastige skridt, og det er derfor oplagt at give huset et grundigt sommertjek.

Gå til inspiration