Fra klasselokaler til drømmebolig: Se forvandlingen af ældre skolehus

Influencerparret Johanne og Jesper Søvndal Køster Mygind har kastet sig ud i et ganske særligt renoveringsprojekt. De er nemlig i fuld gang med at forvandle en gammel skole fra 1937 til familiens kommende hjem. Et projekt af den kaliber kræver nøje overvejelser, når æstetik og funktionalitet skal forenes, hvilket tydeligt afspejles i boligindretningen, herunder de nøje udvalgte døre.

Siden Johanne og Jesper i 2019 overtog en gamle skole uden for Odder, har projekterne stået i kø, for med 630 kvadratmeter bolig er der nok at gå i gang med. Heldigvis har parret hænderne skruet godt på, og de har siden overtagelsen gennemrenoveret stue, køkken, entré, skolestue, lærerindebolig, gæsteværelse, toilet og halvdelen af gymnastiksalen – og det er ikke for meget at sige, at der er blevet kælet for hver eneste detalje.


Stilen skal fortælle husets historie
For Johanne og Jesper er det afgørende, at husets farver og detaljer afspejler deres egen personlige stil, men også fortæller noget om huset og dets historie. Derfor har det fra projektets start været målet at bevare flest mulige originale detaljer, men det har alligevel været nødvendigt med udskiftninger nogle steder i det gamle hus. Det gælder blandt andet døren til kældernedgangen og døren til spisekammeret, som parret har skiftet til Swedoors model Stable GW4.


- Det har været afgørende for os at vælge døre, der harmonerer med husets oprindelige stil. Derfor har vi prioriteret massive døre fra Swedoor med et simpelt design for at opnå et æstetisk udtryk, der smelter smukt sammen med resten af huset, forklarer Johanne.


Døre dæmper lyd og skaber lys
Valget af døre handler ikke kun om æstetik, for med en voksende familie er funktionalitet mindst lige så vigtigt. Derfor har parret valgt døre med Swedoors mekaniske bundstykkeløsning Doorstep Replace, som holder lyde ude, når døren lukkes.


- Vi bruger meget tid på at lave mad og tilbringer generelt mange timer i køkkenet. Derfor er det rart at kunne lukke af, når lyden bliver for voldsom fra emhætte, røremaskine eller kokkens musiksmag. Det giver os mulighed for at nyde stuen og slappe af på sofaen uden at blive forstyrret af lyden fra køkkenet, fortæller Jesper.


Foruden valget af bundstykker har parret også gjort sig andre overvejelser om dørenes funktioner. Da huset er gammelt og har mange rum, er det afgørende, at dørene ikke opdeler hjemmet, men snarere binder rummene sammen. Dette har medvirket til, at valget faldt på glasdøre:


- Når man bor i et gammelt skolehus, er der ikke mange store vinduespartier, hvilket kan begrænse mulighederne for at få naturligt lys ind i boligen. Derfor har vi blandt andet valgt at indrette boligen med glasdøre, hvilket bidrager til, at vi kan udnytte lyset mest muligt – samtidig med at det skaber en åbenhed og sammenhæng mellem de mange rum, forklarer Johanne.

Få hjælp og sparring af Din Dørmand
Står du selv overfor et kommende renoveringsprojekt, er det altid en god idé at rådføre dig med din lokale Swedoor Dørmand, hvis du får brug for gode råd og vejledning til beslutningen om nye døre. Alle dørmænd er særligt uddannede i Swedoors produktsortiment og kan samtidig hjælpe dig med at opnå præcis det udtryk, du ønsker at skabe i dit hjem.


 


Find din lokale dørmand her.

Find din lokale dørmand

Relaterede artikler

Fra gynækologklinik til drømmelejlighed

I hjertet af Viborg bor ægteparret Lotte og Mads Hertz i en unik treværelses lejlighed fra 2008, som tidligere har huset både tankstation, gynækolog og revisionsfirma.

Tre gode grunde til at vælge farverige døre

Danskerne er blevet mere modige, når det kommer til at integrere farver i hjemmet. Farverige døre er nemlig populære som aldrig før blandt boligejere, som ønsker at tilføre hjemmet et personligt præg og skabe flotte kontraster.

Giv din yderdør et sommertjek

Sommeren nærmer sig med hastige skridt, og det er derfor oplagt at give huset et grundigt sommertjek.

Gå til inspiration
Din Dørmand – din sikkerhed for det rette dørvalg
Din Dørmand er SWEDOOR’s klub for håndværkere, hvor du kan få et samlet håndværker- og tømrertilbud på døre, levering og montering heraf. Så slipper du for at bekymre dig over prisen på døre, om de skal det være udvendige døre, indvendige døre, døre på mål, skydedøre, støjreducerende døre, dobbeltdøre, eller hvordan dørene skal monteres. Lad en professionel dørmand hjælpe dig.

Tømrer og håndværker som er medlem af Din Dørmand er uddannet i SWEDOORs produkter og sortiment. Med deres store faglige ekspertise er du sikret en håndværkers professionelle hjælp og vurdering ift. til nye døre til dit hjem eller håndværkerprojekt.

Vil du også slippe for at finde og sammenligne håndværker eller tømrer i forbindelse med renoveringen af dit hus? Søger du en tømrer i København, Odense, Kolding, Aarhus, Randers, Viborg, Aalborg osv.? Find nemt og hurtigt en SWEDOOR Dørmand i dit lokalområde, som kan hjælpe dig med dit valg af døre. Så tager vores dygtige team af håndværkerkonsulenter hurtigt fat i en tømrer eller håndværker i dit lokalområde, så opgaven kan blive sat i værk.